Gode råd

Er det første gang, du skal køre løb? Perfekt – RCKTC er skabt lige præcis til dig.
Her handler det om fællesskab, læring og at have det sjovt bag senderen. Vi hjælper dig hele vejen.

Kom i god tid
Løbene køres fra kl. 10.00 til 16.00, og der er mulighed for at komme allerede fra kl. 08.00.
Brug tiden til at finde en pit-plads, få ro på og gøre bilen klar.

Briefing før løbsstart
Vi holder en fælles briefing, hvor vi gennemgår:
Dagens program, løbsformat, regler, praktisk info, hvordan finaler og ops/nedrykning fungerer.
Det er her, du får overblikket – og du kan altid stille spørgsmål.

Teknisk kontrol af bilen
Alle biler skal igennem teknisk kontrol inden første heat.
Her tjekker vi, at bilen overholder reglementet, men det er også en oplagt mulighed for at få hjælp, hvis du er i tvivl om opsætning eller udstyr.
Vi hjælper gerne med:
Gearing, støddæmpere, karosseri, hjul og dæk, samt generelle opsætningstips.

Spørg løs – alle hjælper gerne
RC-miljøet er imødekommende, og du vil opleve, at både andre kørere og RC Kongen-teamet altid står klar til at give en hånd med.

Hold batterierne klar
Sørg for fuldt opladede batterier, og gerne et ekstra – så er du klar til alle heat.

Hold opsætningen enkel
En simpel og stabil bil er ofte hurtigere end en “over-tunet” bil.
Vi hjælper dig gerne med at holde det basic og sikkert.

Fair race først – pokalerne skal nok komme
Kør pænt, giv plads, og hav fokus på oplevelsen.
Tæt og fair kørsel er det, der gør RCKTC til noget helt særligt.