Om RCKTC

Hvad er RCKTC?

RCKTC er en touringcar-serie for RC-entusiaster…

Hvorfor denne løbsserie?
Vi så et voksende fællesskab omkring Tamiya-bilerne i vores butik og på banerne. Derfor skabte vi en løbsserie, der både hjælper nye kørere godt i gang og samtidig giver de erfarne noget at kæmpe for. Samtidig åbner serien op for dem, der er nysgerrige på fjernstyrede biler – på et niveau, hvor alle kan være med.

Der har manglet en løbsserie i Danmark, hvor alle kan deltage og samtidig have råd til at have det sjovt, hyggeligt og konkurrere på lige vilkår. Med RCKTC introducerer vi en serie med et robust, kendt og let tilgængeligt mærke – Tamiya – herunder TT-01 og TT-02. Et brand med rødder helt tilbage til 1946.

Serien bygger videre på Tamiyas filosofi om “Fun & Fair Racing” – kombineret med RC Kongens fokus på service, fællesskab og professionel afvikling.

Formålet med løbsserien RCKTC
Serien er bygget op omkring tre grundprincipper:

Let tilgængelighed – alle kan være med, uanset erfaring

Standardiserede biler – tæt race med fokus på kørestil og sjov

Fællesskab først – vi hjælper hinanden og deler viden

Målet er at skabe et miljø, hvor nye kørere føler sig velkomne, og hvor de erfarne kan konkurrere om pokaler og ære – uden behov for dyre opgraderinger.

Hvem står bag serien?
RCKTC administreres af RC Kongen og et dedikeret udvalg, der sikrer klare rammer, gennemsigtighed og en fair afvikling:

Kim Bendiksen – Løbsafvikler

Søren Jeppesen – Reglement / Speaking

Christer Rasmussen – Tidtaging

Udvalget står for reglement, afvikling og løbende justeringer.